Måned: juni 2016

S4 DGL 2000 – Hammel

1-3..
Vi starter med god tænding og gejst, efter pep talk fra Hvidbjerg. En klassisk 4-4-2 opstilling med Lis på kassen, Kloster og Sørensen i midterforsvaret, Fribo og Leth på backsne, Schou og Filip på central midt, Kruse og Sebastian på kanterne og til sidst Larsen og Barker på toppen. På bænken har vi Aske, Rey og Mads Ulrik (Mads U har husket sine støvler denne gang). Vejret er varmt og skyfrit.
Hammel kommer foran på en dum kontra få minutter inde i kampen, hvilket lidt tager toppen af kampgejsten hos det ellers iskolde DGL hold. Der reduceres dog kort efter på et prægtigt hovedstød så englene sang af Michael Schou, på et lagt indkast af slyngen fra sønderjylland Thomas Barker.
Resten af 1. halvleg er generelt meget lige men uden de helt store chancer.
I anden halvleg scorer hammel to kedelige mål. Kloster for en lille pause på 10 min efter en hård tackling. DGl holdet står helt fremme på banen, nu i en 3-4-3, og Schou kommer på banen efter det gule kort, og der er nu 4 mand på toppen. Der kommer desværre ingen mål ud af det sidste pres, men chancerne i 2. halvleg var talrige, men til tider lidt uskarpe.
Generelt en velspillet kamp af dgl mod en værdig modstander. Vi mangler dog lige de sidste finish ifht. at få bolden i nettet.

Dagens spiller: Mathias Kruse
Referat: Michael Schou Jensen
Tøj: Anders Larsen

S4 – DGL 2000 – BK7K – Lørdag den 28. Maj 2016 1-2 En personlig beretning

Supersaturday. Luften er tung, og det er varmt. Næsten vammelt. Jeg kigger hurtigt på klokken, og så tilbage på banen. Mælkebøtterne gror så sygt hurtigt lige nu, tænker jeg ved mig selv. Jeg har egentlig glædet mig, men Mads har lige fortalt mig, at jeg starter på bænken. PIS… Jeg havde håbet på mere, men sådan må det være… Jeg må tage den derfra. Mathias, som sidder i en campingstol foran mig, spørger om jeg vil dele en pølse med brød med ham. Jeg har lige spist to skiver rugbrød uden noget, en banan, og drukket en proteinshake, men jeg siger pænt ja tak alligevel. Pøllen med brød kommer. Jeg knækker den i to, og brænder mine fingre under seancen. Første bid er egentlig god nok, men karry ketchuppen kommer bag på mig. Ikke på nogen decideret dårlig måde, men bag på mig ligesom når man drikker vand fra en sodavandsflaske som man troede var fyldt med sodavand. Det er sku’ da karry ketchup, siger jeg. Ja, siger Mathias, den skuffer lidt… Tiden går, og den halve pølse, brød og karry ketchup forsvinder. Vi skal så småt til at varme op, og så melder den sig: Toiletbesøget. Sikker som amen i kirken er den der, og al eksponering og kognitiv terapi i verden ville ikke kunne fjerne den. Det lille vamle sug i maven jeg får over en forbandet serie 4 kamp. Afsted med mig. Da jeg når tilbage er tiden knap, og jeg når kun et par sprints og lidt presspil, men kan mærke at benene er gode. Det skal sku’ nok gå. Jeg brokker mig lidt til coach over, at jeg starter ude. Sådan lidt for sjovt, men alligevel med lidt alvor inde bagved. Han kigger underligt på mig: ”Du starter inde, venstre back”. WTF? Verden vender sig et par gange, og falder så i hak, og jeg fatter noget. Fuck nu dig, Mads!, Tænker jeg. To sekunder efter siger jeg det. Mads griner. Jeg viser det ikke, men jeg elsker når folk snyder mig med sådan noget. Jeg starter inde. FEDT MAND! Jeg er lidt rundt på gulvet, og bliver ved med at glemme om det var højre eller venstre back. Til sidst giver jeg op, og jeg beslutter mig for at den sikreste strategi må være at stille mig i den modsatte side af den anden back når kampen går i gang.

Kampstart.

Rey går til højre, så jeg går til venstre. Vi lægger godt ud. Kører bolden fint rundt. God energi. Mathias opsnapper en aflevering mellem to forsvarsspillere, og får en halv friløber, der dog bliver lidt spids. Lige på målmanden, men en god start! Så begynder de at få overtaget. De har en høj, mørkhåret fyr med slikhår, som kører den godt rundt inde på midten. Han smider et par lange bolde ned i mit frimærke, men jeg æder deres kant hver gang. Jeg har efter kampen fået at vide, at han har været på kontrakt med AGF engang. Jeg siger det bare. Nu ved i det.
Deres pres fortsætter, og på et tidspunkt får de afsluttet et stykke udefra. Mik, vores målmand har nærmest bolden i hænderne, men Mikkel clearer den, fordi han ikke hører noget ”JEG HAR” fra Mik. Det ser fucked up ud fra min vinkel, men Mikkel har ryggen til Mik, så han ser ikke hvad jeg ser. Bolden ryger ud til en af dem, og han smider den ind til 0-1. Fååårk mand. Uheldig situation. Op igen.

Resten af halvlegen er dårlig for os. De presser os ret hårdt, og vi kommer til at ligge for lavt. Jeg løber om kap med AGF-stjernen og nogle andre gutter ned mod frimærket et par gange. Det er dét jeg kan. Nogen vil sikkert sige, at dét er det eneste jeg kan. Og de har nok ret, men fred være med det. De presser videre, og vores spil bliver i perioder reduceret til udelukkende at bestå af lange bolde nede fra centralforsvaret. På en fejlaflevering op i midten af banen fanger de os, og en af deres spillere bærer bolden frem tværs over midten. Jeg står og dækker AGF-stjernen, og kan kun se til mens deres angriber løber på tværs af midterforsvaret, for dernæst at smide den ned i det lange hjørne til 0-2.

Halvleg.

Jeg har aldrig snakket med David før, som er træner for os i dagens anledning. Jeg var lidt bange for, at han ville synes det var en lorteopgave at skulle være træner for os, når han er vant til et højere niveau, men han tager os seriøst. Fedt. David er fattet, og rosende. Han giver os meget få, men meget præcise instrukser. Højere op med forsvaret, ellers dør Michael og Mads inde på midten.

Anden halvleg går i gang. Vi spiller den virkelig godt rundt oppe foran, og er lige ved at komme til en stor chance. Vi har skubbet forsvaret op til midten. Det eneste problem er, at der nu er endnu længere ned til frimærket. Men hey! Det er dét du kan, minder jeg mig selv om. Vi presser dem, og Michael ender med at drible lidt rundt på kanten af feltet. Hård tackling. Frispark. Jacob tager den. Han sparker den uden om muren. Målmanden hænger allerede i luften. Han havde læst den. En forsvarsspiller i muren får en hurtig fod på, og bolden tvinges i en høj bue. Målmanden lander tungt, og hans lange, hvide bong-garn falder ned i hovedet, og forstyrer hans udsyn. Han presser sig op med armene, men det er for sent. Bolden er inde! 1-2! Nu tror vi lige pludselig på det, og der er noget, der ligner 20-25 minutter igen. Jeg kan mærke at løbeturene med AGF-stjernen ned til frimærket er ved at have ædt en god del af mit venstre leg, og jeg signalerer til David, er det nok er ved at være nu. Der er ingen klar, lyder det derude fra. Pis… nå… Videre! Vi presser stadigvæk. Jacob får en chance ude på venstre kant af feltet, og flugter den med 120 på den nederste del af overliggeren. Målmanden ikke i nærheden. Bolden reflekteres hårdt fra overliggeren og ned i fødderne på Aske, som ikke når at reagere, og chancen flyder ud i sandet. Krampen er der næsten nu. Den bidder mere og mere. Det er et spørgsmål om minutter før den er gal. Simon er lige pludselig blevet klar, og jeg ryger ud. Selvom vi er bagud er jeg lettet. Selvisk tænker jeg: Jeg fuckede ikke up i dag, mens jeg smiler. Jeg glæder mig allerede til CHL finalen i aften. Skal jeg i byen bagefter? Måske… jeg får sådan nogle sindssyge tømrermænd, men det er sku længe siden, så det kan godt være man skulle… Nu bestiller jeg en øl, og så ser vi… SEBASTIAN! Jeg bliver flået ud af mit tankespind. Mads har vredet om, og jeg skal ind. Jeg kan sku’ da ikke spille midt-midt, siger jeg. Simon ryger op på en midt-midt, og du får den back du kom fra, lyder ordren.

Jeg når ikke at finde mig selv før jeg ser muligheden for et overlap ude på venstre-kanten. Jeg sætter i løb. Det går bedre med krampen, kan jeg mærke. Inden jeg når at komme ordenligt op i fart ser jeg Mathias trække ud på den kant, hvor jeg var på vej hen. Spildte kræfter. Mathias får bolden, og han smider den ind på den korte stolpe til Mikkel, som er gået fra centralforsvar til angriber, men får den ikke snittet ordenligt videre, og det ender i et målspark. Jeg havde aldrig i en million år kunnet score på den der, men hvis der er nogen der skulle kunne gøre det, så var det Mikkel, tænker jeg. Der er noget der ligner 5 minutter tilbage, og vi har været så fucking tæt på så mange gange nu. Jeg finder mig selv på kanten af straffesparksfeltet. Vi har hjørne. Jeg ved med mig selv, at hvis jeg skal løbe en tur til med AGF-stjernen i en potentiel kontra, så er det slut. Bolden ender på mystisk vis ved mig, og jeg vender mig får at smide den bagud til Kloster. Kloster får den aldrig. AGF-stjernen kommer for hårdt i ryggen på mig. Frispark på kanten af feltet. Jacob tager den. Jeg clearer den med Kloster, forsvarsgeneralen, og jeg kan godt blive oppe i angrebet. Vi satser hele butikken. Jeg stiller mig, så anonymt som overhovedet muligt ude på venstre kant, lidt væk fra muren. Jacob gør sig klar. Han har set mig, udækket, parat, og råber: ER DU KLAR, SEBASTIAN?, mens han lader som om han råber til en inde i feltet. Jeg får det underligt. Hvad skal jeg gøre? Hvis jeg siger ja, så ved de jo, at det er mig, der er Sebastian, og hvis jeg ikke gør noget, så tror Jacob jeg er fatsvag. Han råber igen: ER DU KLAR, SEBASTIAN??!? Halvt i panik, halvt utålmodig over Jacobs strategi får jeg sagt ”JA” og stikker ham en skjult thumbs up, og han afleverer den med det samme ned langs kanten. AGF-stjernen ved han har fucket up, og prøver at løbe mig op, men jeg smider den med venstreskøjten ind i æsken på Simon, som snitter den videre mod fjerneste stolpe. Sidste chance. Alle holder vejret. Bolden sejler mod den fjerneste stolpe, mens målmanden står frossen på den korte. Den går forbi. Målspark. Krampen er helt gal nu. Venstre leg er helt udhulet, mens der er nogle få, sørgelige rester tilbage af det højre. AGF-stjerne viser ingen sympati, og vil på tur igen. Jeg følger med, og går i ultra-krampe i begge lægge. De kramper så meget op, at jeg kun kan stå på tæer. Det må se helt sindssygt ud, tænker jeg. Den er helt gal, og AGF-stjerne begynder nu at drible. Heldigvis kommer Michael med hjem fra midtbanen og får den clearet. Kampen fløjtes af, og jeg lægger mig med krampe i begge lægge, og venter på, at en eller anden kommer og redder mig. Det gør Mik. Uheldigt, tænker jeg, mens jeg ligger med benene oppe i luften og siger tak til Mik. Det var fanme uheldigt, at vi ikke vandt i dag.

Damerne 1/6, 1-1 (desværre ikke gu’ fubol!!)

Jeg undskylder på forhånd, men jeg har ikke så meget pænt at sige om denne kamp.
En varm varm aften for en fodboldkamp, og et små skadet samt træt damehold var udgangspunktet. Modstanderne Sabro, som som ikke havde givet os de bedste minder fra de sidste par kampe mod dem. Og endnu engang lægger de hårdt ud, spiller godt sammen, spiller en masse bolde i dybden, har gode skytter til at skyde udefra, og så spiller de intet med fair fodbold at gøre. De råber op om alt, som kunne få dommeren til at tro noget andet, end hvad han så, de skubber, sparker, river, slår – alt hvad de kan komme i nærheden af når dommeren ikke kan se det, om bolden så er der eller ej. (Det er ikke fedt at blive sparket bagfra mellem benene, når man ikke har bolden, der er 1 meter foran en).
Efter en 10 mins tid kom vi dog foran med 1-0, hvilket påvirkede dem meget.
Halvvejs inde i 2. Halvleg efter 20 store chancer fra dem af, var resultatet uændret, og Sabro-pigerne var frustrerede og begyndte at blive rigtigt bissede og råbe endnu mere op, hvilket resulterede i et gult kort pga. Brok. Lidt efter blev der desværre udlignet, hvilket kampen endte med.
Vi havde dog en masse chancer vi kunne have udnyttet bedre, men alle pigerne kæmpede rigtigt godt, på trods af dårlig opførsel fra modstanderne hvilket stressede vores spillere helt vildt, og skabte kaos og dårlig stemning på banen, især Vicky på mål stod en fantastisk kamp, hvilket også gav hende en klar sejr som kampens spiller!
Efter 20 år på fodboldbanen er Sabro et hold, der kan få mig til at miste lysten til at spille fodbold!

S5 herre 27/5, 8-1 +/-

Et totalt blandet hold med spillere fra stort set alle hold samt fra trænertruppen.. især deltagelsen af 5 damespillere fik modstanderne til at se liidt forvirrede ud ved kampstart (jeg ved dog ikke heelt hvem vi egentlig spillede mod ;)!
Det kunne tydeligt mærkes at det var spillere der ikke havde spillet sammen før, og manglen på en stabil spiller midt på banen i starten, samt et bedre sammenspil, gjorde at de bedre modstandere havde alt spillet i størstedelen af kampen. Efter 10 min scorede modstanderne til 1-0, smed trøjen og røg ud med et gult kort, og først her begyndte vi at kunne spille lidt sammen og komme lidt ind i kampen. Ved pausen var stillingen 3-1, hvor der i første halvdel af 2. Halvleg blev kæmpet rigtig flot fra alles side. Men udmattelsen tog indover, og spillet lå udelukkende til modstandernes fordel til sidst i kampen.
Efterfølgende samt under kampen er der dog været flere udmeldinger fra modstanderne om at spille mod damer der (med deres egne ord) både så godt ud og kunne spille fodbold! Så lidt indtryk blev der da givet selvom det endte med et (lidt) stort nederlag!
Kampens spiller blev velfortjent Michael Bækgaard der kæmpede bravt gennem hele kampen, og det var så lækkert at se så meget han ofrede sig for bolden.
Og ellers smadder fedt at spille (for mit vedkommende 11. Mands igen), men også på tværs af holdene, der gav en rigtig god stemning og en god start på super saturday. Over and out!

S4 – DGL 2000 – BK7K – Lørdag den 28. Maj 2016 1-2 En personlig beretning

Supersaturday. Luften er tung, og det er varmt. Næsten vammelt. Jeg kigger hurtigt på klokken, og så tilbage på banen. Mælkebøtterne gror så sygt hurtigt lige nu, tænker jeg ved mig selv. Jeg har egentlig glædet mig, men Mads har lige fortalt mig, at jeg starter på bænken. PIS… Jeg havde håbet på mere, men sådan må det være… Jeg må tage den derfra. Mathias, som sidder i en campingstol foran mig, spørger om jeg vil dele en pølse med brød med ham. Jeg har lige spist to skiver rugbrød uden noget, en banan, og drukket en proteinshake, men jeg siger pænt ja tak alligevel. Pøllen med brød kommer. Jeg knækker den i to, og brænder mine fingre under seancen. Første bid er egentlig god nok, men karry ketchuppen kommer bag på mig. Ikke på nogen decideret dårlig måde, men bag på mig ligesom når man drikker vand fra en sodavandsflaske som man troede var fyldt med sodavand. Det er sku’ da karry ketchup, siger jeg. Ja, siger Mathias, den skuffer lidt… Tiden går, og den halve pølse, brød og karry ketchup forsvinder. Vi skal så småt til at varme op, og så melder den sig: Toiletbesøget. Sikker som amen i kirken er den der, og al eksponering og kognitiv terapi i verden ville ikke kunne fjerne den. Det lille vamle sug i maven jeg får over en forbandet serie 4 kamp. Afsted med mig. Da jeg når tilbage er tiden knap, og jeg når kun et par sprints og lidt presspil, men kan mærke at benene er gode. Det skal sku’ nok gå. Jeg brokker mig lidt til coach over, at jeg starter ude. Sådan lidt for sjovt, men alligevel med lidt alvor inde bagved. Han kigger underligt på mig: ”Du starter inde, venstre back”. WTF? Verden vender sig et par gange, og falder så i hak, og jeg fatter noget. Fuck nu dig, Mads!, Tænker jeg. To sekunder efter siger jeg det. Mads griner. Jeg viser det ikke, men jeg elsker når folk snyder mig med sådan noget. Jeg starter inde. FEDT MAND! Jeg er lidt rundt på gulvet, og bliver ved med at glemme om det var højre eller venstre back. Til sidst giver jeg op, og jeg beslutter mig for at den sikreste strategi må være at stille mig i den modsatte side af den anden back når kampen går i gang.
Kampstart.
Rey går til højre, så jeg går til venstre. Vi lægger godt ud. Kører bolden fint rundt. God energi. Mathias opsnapper en aflevering mellem to forsvarsspillere, og får en halv friløber, der dog bliver lidt spids. Lige på målmanden, men en god start! Så begynder de at få overtaget. De har en høj, mørkhåret fyr med slikhår, som kører den godt rundt inde på midten. Han smider et par lange bolde ned i mit frimærke, men jeg æder deres kant hver gang. Jeg har efter kampen fået at vide, at han har været på kontrakt med AGF engang. Jeg siger det bare. Nu ved i det.
Deres pres fortsætter, og på et tidspunkt får de afsluttet et stykke udefra. Mik, vores målmand har nærmest bolden i hænderne, men Mikkel clearer den, fordi han ikke hører noget ”JEG HAR” fra Mik. Det ser fucked up ud fra min vinkel, men Mikkel har ryggen til Mik, så han ser ikke hvad jeg ser. Bolden ryger ud til en af dem, og han smider den ind til 0-1. Fååårk mand. Uheldig situation. Op igen.
Resten af halvlegen er dårlig for os. De presser os ret hårdt, og vi kommer til at ligge for lavt. Jeg løber om kap med AGF-stjernen og nogle andre gutter ned mod frimærket et par gange. Det er dét jeg kan. Nogen vil sikkert sige, at dét er det eneste jeg kan. Og de har nok ret, men fred være med det. De presser videre, og vores spil bliver i perioder reduceret til udelukkende at bestå af lange bolde nede fra centralforsvaret. På en fejlaflevering op i midten af banen fanger de os, og en af deres spillere bærer bolden frem tværs over midten. Jeg står og dækker AGF-stjernen, og kan kun se til mens deres angriber løber på tværs af midterforsvaret, for dernæst at smide den ned i det lange hjørne til 0-2.
Halvleg.
Jeg har aldrig snakket med David før, som er træner for os i dagens anledning. Jeg var lidt bange for, at han ville synes det var en lorteopgave at skulle være træner for os, når han er vant til et højere niveau, men han tager os seriøst. Fedt. David er fattet, og rosende. Han giver os meget få, men meget præcise instrukser. Højere op med forsvaret, ellers dør Michael og Mads inde på midten.
Anden halvleg går i gang. Vi spiller den virkelig godt rundt oppe foran, og er lige ved at komme til en stor chance. Vi har skubbet forsvaret op til midten. Det eneste problem er, at der nu er endnu længere ned til frimærket. Men hey! Det er dét du kan, minder jeg mig selv om. Vi presser dem, og Michael ender med at drible lidt rundt på kanten af feltet. Hård tackling. Frispark. Jacob tager den. Han sparker den uden om muren. Målmanden hænger allerede i luften. Han havde læst den. En forsvarsspiller i muren får en hurtig fod på, og bolden tvinges i en høj bue. Målmanden lander tungt, og hans lange, hvide bong-garn falder ned i hovedet, og forstyrer hans udsyn. Han presser sig op med armene, men det er for sent. Bolden er inde! 1-2! Nu tror vi lige pludselig på det, og der er noget, der ligner 20-25 minutter igen. Jeg kan mærke at løbeturene med AGF-stjernen ned til frimærket er ved at have ædt en god del af mit venstre leg, og jeg signalerer til David, er det nok er ved at være nu. Der er ingen klar, lyder det derude fra. Pis… nå… Videre! Vi presser stadigvæk. Jacob får en chance ude på venstre kant af feltet, og flugter den med 120 på den nederste del af overliggeren. Målmanden ikke i nærheden. Bolden reflekteres hårdt fra overliggeren og ned i fødderne på Aske, som ikke når at reagere, og chancen flyder ud i sandet. Krampen er der næsten nu. Den bidder mere og mere. Det er et spørgsmål om minutter før den er gal. Simon er lige pludselig blevet klar, og jeg ryger ud. Selvom vi er bagud er jeg lettet. Selvisk tænker jeg: Jeg fuckede ikke up i dag, mens jeg smiler. Jeg glæder mig allerede til CHL finalen i aften. Skal jeg i byen bagefter? Måske… jeg får sådan nogle sindssyge tømrermænd, men det er sku længe siden, så det kan godt være man skulle… Nu bestiller jeg en øl, og så ser vi… SEBASTIAN! Jeg bliver flået ud af mit tankespind. Mads har vredet om, og jeg skal ind. Jeg kan sku’ da ikke spille midt-midt, siger jeg. Simon ryger op på en midt-midt, og du får den back du kom fra, lyder ordren.
Jeg når ikke at finde mig selv før jeg ser muligheden for et overlap ude på venstre-kanten. Jeg sætter i løb. Det går bedre med krampen, kan jeg mærke. Inden jeg når at komme ordenligt op i fart ser jeg Mathias trække ud på den kant, hvor jeg var på vej hen. Spildte kræfter. Mathias får bolden, og han smider den ind på den korte stolpe til Mikkel, som er gået fra centralforsvar til angriber, men får den ikke snittet ordenligt videre, og det ender i et målspark. Jeg havde aldrig i en million år kunnet score på den der, men hvis der er nogen der skulle kunne gøre det, så var det Mikkel, tænker jeg. Der er noget der ligner 5 minutter tilbage, og vi har været så fucking tæt på så mange gange nu. Jeg finder mig selv på kanten af straffesparksfeltet. Vi har hjørne. Jeg ved med mig selv, at hvis jeg skal løbe en tur til med AGF-stjernen i en potentiel kontra, så er det slut. Bolden ender på mystisk vis ved mig, og jeg vender mig får at smide den bagud til Kloster. Kloster får den aldrig. AGF-stjernen kommer for hårdt i ryggen på mig. Frispark på kanten af feltet. Jacob tager den. Jeg clearer den med Kloster, forsvarsgeneralen, og jeg kan godt blive oppe i angrebet. Vi satser hele butikken. Jeg stiller mig, så anonymt som overhovedet muligt ude på venstre kant, lidt væk fra muren. Jacob gør sig klar. Han har set mig, udækket, parat, og råber: ER DU KLAR, SEBASTIAN?, mens han lader som om han råber til en inde i feltet. Jeg får det underligt. Hvad skal jeg gøre? Hvis jeg siger ja, så ved de jo, at det er mig, der er Sebastian, og hvis jeg ikke gør noget, så tror Jacob jeg er fatsvag. Han råber igen: ER DU KLAR, SEBASTIAN??!? Halvt i panik, halvt utålmodig over Jacobs strategi får jeg sagt ”JA” og stikker ham en skjult thumbs up, og han afleverer den med det samme ned langs kanten. AGF-stjernen ved han har fucket up, og prøver at løbe mig op, men jeg smider den med venstreskøjten ind i æsken på Simon, som snitter den videre mod fjerneste stolpe. Sidste chance. Alle holder vejret. Bolden sejler mod den fjerneste stolpe, mens målmanden står frossen på den korte. Den går forbi. Målspark. Krampen er helt gal nu. Venstre leg er helt udhulet, mens der er nogle få, sørgelige rester tilbage af det højre. AGF-stjerne viser ingen sympati, og vil på tur igen. Jeg følger med, og går i ultra-krampe i begge lægge. De kramper så meget op, at jeg kun kan stå på tæer. Det må se helt sindssygt ud, tænker jeg. Den er helt gal, og AGF-stjerne begynder nu at drible. Heldigvis kommer Michael med hjem fra midtbanen og får den clearet. Kampen fløjtes af, og jeg lægger mig med krampe i begge lægge, og venter på, at en eller anden kommer og redder mig. Det gør Mik. Uheldigt, tænker jeg, mens jeg ligger med benene oppe i luften og siger tak til Mik. Det var fanme uheldigt, at vi ikke vandt i dag.

Vinimus, vidimus, vicimus

DGL – Hirtshals – 7 – 0

Vi ved alle, at det eneste fodbold i sidste ende går ud på, er mål. Derfor vil jeg nu – uden videre – beskrive de syv mål.

Mål 1:
Et par hurtige pasninger centralt i banen, resulterede i, at Tarik (jeg refererer til mig selv i 3. person i dette referat) stod helt alene centralt i banen og kunne ligge bolden i en blød bue henover en back-kæde der, for første gang i kampen, men bestemt ikke sidste, stod meget højt på banen. Jakob Thorsted kunne derfor let overløbe den fra sin position på den centrale midtbane og udplacere Hirtshals’ målmand.

Mål 2:
I løbet denne sæson har vi ca. scoret 90% af vores mål på dødbolde. Hirtshals kan derfor være tilfredse med, at de kun lukkede 3 mål ind efter dødbold og derved sørgede for at holde vores dødboldsscoringsprocent nede på imponerende 43%! De har helt klart noget de kan arbejde videre med dér – og det er så det. Mål nr. 2 blev i øvrigt scoret af Andreas Wind efter et hjørnespark, der blev sparket af Magnus og snittet videre TC.

Mål 3:
Ved det 3. mål stod Hirtshals’ forsvar igen højere end Steve Urkels bukser sidder. Magnus kom til baglinjen og fandt en helt fri Tarik på kanten af feltet… nuf said.

Mål 4:
Dødboldsmål nummer 2. Magnus, TC og så Thorkild med sidste fod på bolden.

Mål 5:
Fra 2. halvlegs start var Rune Mønster kommet på banen og allerede på sit andet skudforsøg formåede han at udplacere den let-buttede Hirtshals-keeper, der næppe havde sin bedste dag (og dog… forklaring følger senere). Målet blev sat ind direkte på frispark – et frispark begået inde i feltet, i en situation hvor dommeren helt klart rakte en hjælpende hånd ud til et udehold i opløsning, men ak, lige lidt hjalp det.

Mål 6:
Vi kender alle historien. Nede 5-0 med en halv times tid tilbage, den smukkeste solskinsdag synes kun at være i grånuancer. Hirtshalsspillerne kigger rundt på hinanden – siger ingenting. Underlægningsmusikken begynder lige så stille at fortælle os, at der er noget i gærde. Et spirende håb. En solstråle bryder de grå farver. Musikken bliver højere. Spillerne løfter hovederne. De bidder tænderne sammen. Knytter næverne. Måske, kun måske, er det i dag de overvinder alle odds og gør det umulige muligt. Men som vi alle ved, så fornægter talentløshed sig ikke. Og kort efter 5-0 scoringen spiller en Hirtshalsspiller Pedi helt fri foran eget mål, hvorefter Pedi pænt spiller bolden hen til Rune Mønster, der let nætter for anden gang i kampen.

Mål 7:
Kampens sidste mål – og næstsidste detalje, var et smukt et af slagsen. Nicki havde bolden og Thorkild kom i et fint overlap. Bolden blev spillet dybt til Thorkild, som derefter sendte bolden ind i panden på Pedi, som 10 sekunder forinden allerede havde spredt vingerne og taget afsæt og derfor hang i halvanden meters højde inde i feltet og smukt pandede bolden i nettet. C. Ronaldo ville være stolt.

Tunnel på Nicki
Ingen regler uden undtagelser. Godt nok havde jeg proklameret, at jeg kun vil beskrive målene i kampen – men at undlade at forevige ydmygelsen af en holdkammerat ved at gengive hændelsen i dette kampreferat, er en chance som ingen bør lade gå fra sig. Hirtshals’ føromtalte let-buttede keeper kunne nok som den eneste holde karneval med et smørret smil på læben. Han fik en tilbagelækning af en forsvarsspiller, der hurtigt fandt skygge bag en DGL’er og derved tvang målmanden til at free-style. Nicki så sit snit til at komme på måltavlen og stak i rask sprint ned for at presse den ret ringe målmand. Det viste sig hurtigt, at hvad han ikke havde i hænderne, havde han i fødderne. Han sålede bolden lidt fra side til side og med et sofistikeret cut og et lille flick prikkede han bolden igennem benene på Nicki. Nicki måtte i stedet for mål og avancement på topscorerlisten, tage til takke med en meget lang næse – ca. lige så lang som skægget. Sjovt for målmanden, sjovt for tilskuerne, sjovt for alle andre end Nicki.

Kampens spiller: Kris – solid kamp, super fight – ingen mål, men heller ingen tunneller inkasseret.

Kampreferat: Tarik

Damerne mod topholdet 23/5-16

Vicky
Maja KJ – Trine
Ninna – Maja – Louise
Anita
Bænk: Maria, Tine, Betina.

Vi havde vundet over de kære BMI, men vidste også godt at de er dem der har flest point. Så det var med blandede følelser vi gik på banen.
Gennem hele kampen er tempoet lavere end hvad vi plejer, de får os ned i deres tempo. Midt i første halvleg får de så et heldigt mål.
Vi arbejde på sagen, men alle vores skud er uden for målrammen. “Skal vi ikke snart spille 11-mands, så vi kan få større mål!!!!!!!”
Kampen ender med at de vinder med et skide mål. Jeg er tosset, frustreret og træt af mig selv og vores holdindsats.
Humøret bliver bedre da jeg få kage og øl. Vi spiller jo kun fodbold for sjov 🙂

Stemmerne: Trine 1, Maja KJ 1, Maja 2, Maria 2, Ninna 9.

Skrevet af Maja Høyer Sørensen