Måned: april 2017

Trænerpræsentationer – damer

På damesiden er der ikke sket ændringer på trænerposten siden sidste sæson. Behnam Zanjani og Mikkel Petersen fortsætter det gode arbejde, hvilket damerne er rigtig glade for. Til trods for en sæson i 2016 uden sejre, har der været en god energi på træningsbanen. Nu er fokus rettet mod rekruttering af flere damespillere, da der i øjeblikket er en del skadede spillere. Derudover har klubben et mål om, at kunne stille med et 11-mands damehold i fremtiden.

Behnam er til dagligt maskiningeniør i Silkeborg og han startede i DGL 2000 i 2016, hvor han ligeledes begyndte som dametræner sammen med Mikkel. På grund af en ryg, der driller, havde Behnam ikke rørt en bold i 8 år, inden han begyndte at træne damerne. Trænerposten er derfor en god start for Behnam i forhold til at mærke efter, hvor meget ryggen kan holde til, når han under træningen gerne spiller med. “At vi får integreret en masse nye spillere og får en vis form for stabilitet på holdet” er ifølge træneren en målsætning for sæsonen, idet flere spillere bidrager til endnu bedre træninger.

Mikkel Petersen arbejder som pædagog – et meget relevant job i forhold til at holde styr på DGL’s damer. Mikkel har været træner for damerne lidt over et år og har snart spillet i klubben i fem år. Han har tidligere været træner for børn i alderen 10-16 år i Fuglebakken og Åbyhøj. “Målet for sæsonen er at fokusere på at skabe en mere fast trup og få et større fremmøde til træning. Det skulle give mulighed for sejre og go’ fu’bol i foråret“, siger træneren, der ikke ved, hvad fremtiden bringer. Mikkel siger dog, at han lige nu nyder at træne holdet og at samarbejdet med Behnam samt humøret på banen bevirker, at han har lyst til at blive ved med at træne i fremtiden.

1. holdet tager imod Brædstrup i årets første turneringskamp

I dag tager DGLs Jyllandseriehold for alvor hul på sæsonen med årets første turneringskamp. Drengene er på hjemmebane og forventningerne er i top. Vi har taget en snak med anfører Nikolaj Byriel-Øvall forud for kampen. Læs om anførerens tanker og forventninger forud for kampen her.

Vi møder Brædstrup i sæsonens første kamp på hjemmebane i Tilst. Vi glæder os til at komme i gang igen efter en lang opstart. Det er altid noget andet at spille om point. Det har været en spændende opstart, hvor vi har arbejdet rigtig meget med et nyt system – især med henblik på, at score nogle flere mål, end tilfældet var i sidste sæson. At et nyt system skulle indarbejdes, har kunne ses i træningskampene. Vi har ikke vundet en kamp endnu, men jeg er fortrøstningsfuld. Jeg er overbevist om, at vi har gemt sejrene til, at der er point på spil. Træningen de sidste par uger har været rigtig positiv med den rette tænding og intensitet. Stemningen i truppen er god, og der er godt humør hele vejen rundt. Der er kommet nye spillere til, som har budt rigtig godt ind. Det ser rigtig spændende ud for den kommende sæson. Vores form har været opadgående i de sidste træningskampe, hvor forståelsen for det nye system er ved at bundfælde sig, mens de indbyrdes aftaler også er ved at sidde der. Jeg tror på, at hele opstartens anstrengelser kulminerer med en sejr på søndag. Men det bliver en hård kamp, der uden tvivl vil være præget af nerve og intensitet. Den første kamp er altid svær. Det kommer til at koste blod, sved og tårer fra alle mand. Vi er toptændte og glæder os til at komme i gang.

Mød op og støt klubbens 1. hold på hjemmebanen i Tilst kl. 14.15. #respekt for drengenes #viljetilsejr. Kom ud og hep og vis #klubånd – der vil sikkert være øl på sidelinjen og masser af #hygge.

Årets første turneringskamp for 2. holdet

I dag spiller Serie 4 sæsonens første turneringskamp. DGL 2000s drenge er på udebane, når det kl. 12 går løs mod Aarhus 1900. Drengene har #viljetilsejr når de trækker DGL trøjen over hovedet og går på banen til årets først kamp. Det er et nyt hold og anfører Sebastian Sommer Akselsen mener da også, at holdet skal bruge de første 10-20 minutter på at finde hinanden på banen. “Jeg forventer dog, at vi kommer godt fra land i serie 4 med en sejr, da vi har et stærkt hold med“, udtaler han.

Forventningerne for resten af sæsonen er der også skruet op for og anføreren lægger ikke skjul på de høje forventninger. “Vores forventning er, at spille med om oprykning og det tror jeg bestemt vi har mulighed for, at spille med om. Det kræver dog, at vi får etableret en stamme på holdet.

Sebastian er selv ny i klubben og nævner også klubbens værdier, da han bliver spurgt ind til, hvordan stemningen i teamet er: “Stemningen har været rigtig god og især som ny er jeg og de andre blevet taget rigtig godt imod. Jeg ser personligt frem til de sociale arrangementer, hvor der er mulighed for at lære folk bedre at kende.” Det er den #klubånd DGL 2000 påskønner, den #respekt for alle klubbens medlemmer, og den #åbenhed der er med til at skabe DGL.

Startopstillingen ser således ud.

Støt drengene kl. 12 på Langenæs Idrætsanlæg.