Scroll to top

JS: Løgstør – DGL 2000

Løgstør – DGL 2000

1 time, 25 minutter og 120,8 km… Så langt kørte DGL 2000 en fredag aften for at spille fodbold mod de stolte drenge fra fiskerbyen Løgstør.

Planen var lagt: Man kører fandme ikke så langt uden at få point med hjem, og i DGL’s tilfælde lå det helt klart på denne solskinsbeskinnede fredag aften – 3 point eller resten i håret.

I DGL’s seneste kamp blev det til et nederlag mod rivalerne fra Vorup, på en østjysk bane i Aarhus kommune, der betød at fodboldspillet blev ligesom jeg husker mit første samleje: Kluntet, kejtet, levede ikke op til mine forventninger og efterlod involverede parter med småskavanker, hvorfor man ikke formåede at gøre arbejdet helt ordentligt færdigt.

Jeg havde derfor forventningen til, at det nordjyske ville give bedre forudsætninger end Aarhus Kommune kunne præstere, så DGL, så at sige, kunne genfinde gnisten og ”levere” god fodbold lige i ansigtet på de lokale løgstørianere. Vejret var ellers til det; Næsten ingen vind (en sjældenhed på disse egne), solskin og en vanvittig god udsigt over Limfjorden. Dette plejer efter sigende også at være ideelt ”scorevejr” til den lokale muslingefestival, der efter sigende skulle efterlade byen på den anden ende (I hardly doubt it!), men scorevejr blev det ikke.

Hvis kampen mod Vorup var ligesom et jomfrusamleje, så var det næsten ligeså i Løgstør – bare tørrere – hvilket ikke gjorde det nemmere at spille glidende fodbold, if you catch my drift. Og så havde Løgstør også valgt at lave banen så lang, at selv hjemmebanefordelen var neutraliseret, da ingen fra Løgstør magtede at løbe længere efter bolden.

Trods nogle små startvanskeligheder grundet banens beskaffenhed, kom DGL lidt bedre med i kampen 10 min. inde i første halvleg. Der var nogle gode løb ned langs kanterne, men på den sidste 1/3-del af Løgstørs banehalvdel blev den sidste aflevering og afslutninger vanskeliggjort af kombinationen af et ønske om at spille i høj fart og en svært kontrollerbar bold = Dårlige pasninger og missede afslutningsmuligheder. Der var generelt ikke det vilde at skrive hjem om efter første halvleg, men forhåbningen til 2. halvleg var at den minimale medvind og en sol der stod lige i øjnene for modstanderens målmand, skulle komme til at spille en faktor.

2. halvleg gik nervøst i gang, hvor Løgstør begyndte at få mere etableret spil på DGL’s banehalvdel og tilkæmpede sig flere dødbolde end hvad der var nødvendigt. Det kunne skyldes banens længde, at DGL ikke var lige så farlige over kanten i 2. halvleg som tidligere. Spillet blev mere centralt fokuseret omkring Mønster, Tarik og Bloks i front, men der var muligvis ikke helt luft, til at komme over stepperne på kanten, hvorfor kontramulighederne ofte løb ud i sandet. Løgstørs forreste spillere ønskede heller ikke at holde samling på kæderne, hvilket gjorde indianerbold mere reglen end tilfældet. DGL tilkæmper sig nogle enkelte dødbolde, som kunne have resulteret i kasser, men det var bare heller ikke i dag, at forløsningen skulle komme.

Spillet kørte lidt frem og tilbage, men hverken Løgstør eller DGL formåede at nå klimaks; Klatten kom aldrig ind mellem stængerne, Faktisk var ingen af vores afslutninger inden for rammen, trods en del gode tilbud og fine indlæg. Løgstør havde 2 større chancer i løbet af hele kampen – ikke noget imponerende, men trods alt inden for rammen. Jeg vil nødigt citere mig selv, men vi skal vist have fat i et tidligere referat for at finde frem til Jyllandseriens hold i indeværende sæson: Nu i en udvidet version:

Forhåbentligt er det blevet bedre til kampen mod Lystrup, men nu ser vi på det…

Sagen er den, at vi mangler den afsluttende skarphed. Banen til trods leverede vi god fodbold, men vi skal være bedre til at få afsluttet kampen tidligere. Det er vel meget symptomatisk for denne sæson. En dødkedelig fodboldkamp afsluttedes således 0-0, hvilket jeg ikke mindes, at have spillet i umenneskelige tider!

Skuffelsen over resultatet blev trøstespist væk med en AaB-menu (ækvivalensen til en AGF-menu på disse breddegrader) hos McDonalds i Haverslev. Og med et obligatorisk refill af cola og fanta, drog vi igen mod Aarhus.

Man of the Match
Lasse og Pedi

//Pedi