Scroll to top

S5: FC Vietnam vs. DGL 2000

DGL var ubesejrede i de 3 foregående kampe, FC Vietnam havde 3 point for 3 kampe.
DGL’s målscore inden kampen var +10, FC Vietnams -6.

På en solbeskinnet fredag aften mødte DGL på papiret et svagere hold, hvilket dog ikke kunne ses de første 15 min af kampen. Morten Målmand bestemte sig herefter også for at skabe lidt spænding for at få DGL-spillerne op i omdrejninger – og det lykkedes!

Efter hjemmeholdet kom på 1-0, vågnede DGL op og fik hurtigt gjort det til 2-1 først på mål af Overgaard og siden Jimmy, som vel blev scoret inden for et interval på 2 min.

Banens tilstand gjorde, at det aldrig blev go’ fobol, der blev spillet den fredag. Men DGL kæmpede videre og kunne gå til pause foran 2-1 i en halvleg, hvor FC Vietnam kun sporadisk var gæster foran DGL’s mål.

I 2. halvleg var Barker her, der og alle vegne og må lade sig udskifte til sidst i kampen efter at have lavet hattrick og assisterede med flere farlige indkast. Til tider var der ikke nok udfordringer for Barker i at kaste bolden ind i det lille felt, hvorfor han valgte at benytte sidelinjen fra banen ved siden af.

DGL havde godt styr på holdet med det asiatiske islæt i 2. halvleg og kampen blev en meget ensidig affære. Kampen sluttede 1-5 til de gode på en dag, hvor spillet ikke rigtig levede op til resultatet. Sejren blev fejret på behørig vis efter kampen af spillere og tilskuere, referenten måtte dog fortrække tidligt, da den stod på vask af campingvogn tidligt lørdag morgen. Glory Glory DGL 2000!!!

Opstilling:

Målmand

Skov, Frederik, Leth, Emil

Ruben, Uhrbrand, Fribo, Jimmy

Overgaard

Barker

Bænk:

Calle, Chris og Morten Ø

Mål:

1-0   Ukendt

1-1   Overgaard

1-2   Jimmy

1-3   Barker

1-4   Barker

1-5   Barker

Stemmer:

Barker 14

Leth 2

Overgaard 1

Referat:

Leth