Holdopstilling:

Morten Målmand

Simon Rand Leth Kloster

Peter Torben Fribo

Barker Brian Ruben

 

Udskifter: Marc, Anders Sørensen

På en varm sommerdag med blå himmel og et lille strøg skyer tørnede DGL og FC Juras tårnhøje drenge sammen i en top imod bund strid I serie 5. Frede fik fra start sat et stort fedt kryds over sit taktikoplæg, da banens beskaffenhed, ikke udpræget lagde op til tiki-taka spil. I stedet blev der sat fokus på spil op af kanterne og gode bolde i dybden.

DGL kom godt ud af starthullerne, hvor der blev lagt et højt pres fra start, og DGL’s backs fik stemmet godt op imod FC juras kanter, der gav hjemmeholdet en del problemer. På et tidspunkt bliver bolden så fanget imellem FC Juras forsvar og midtbane som Simon udnytter, og sender bolden i en bue over forsvarsspileren, hvor en vaks Thomas Barker opsnapper bolden og sender den i nettet til 1-0.

Der blev på opfordring af Frede brugt meget løb ind i banen i angrebet, som skabte flere skudmuligheder til DGL, men boldende fik aldrig den kraft eller placering som det krævede at score en kasse mere.

FC Jura levede meget på de høje bolde hvor mange af deres spillere udnyttede deres højde til at forlænge bolden, men de blev aldrig rigtig farlige i første halveg som derfor sluttede 1-0.

I 2. Halveg kommer DGL meget sløvt ud fra pausen, hvilket sætter modstanderen i gang og bringer dem til et par store chancer. I et angreb i højre side lykkedes det dem så at lægge en lang høj bold indover, hvor Simon forsøger at nå op til bolden, men desværre havde modspilleren en ekstra etage at give af, som sender bolden i fødderne på Morten, der laver en pirouette om sig selv og på en eller anden vis får den skovlet ind i nettet til stilling 1-1.

Skidt start på 2. Halveg, hvor forsvaret ellers havde stået solidt pakket og kommunikationen havde været rigtig god – specielt nede fra Morten. Oveni det havde kampens dommer sine ostemadder meget løst siddende i lommen, hvilket kostede et gult kort til bl.a. Torben, som gav FC Jura muligheden for at presse ekstra på. I en friløber er det tæt på at gå galt, men Morten kommer godt ud i ham, og udnytter at han snubler i bolden og får den sikkert i hænderne.

Så tænker Brian at der skal ske noget! På et hjørnespark fra Fruer ligger Brian pludselig helt fri, da bolden får lov at hoppe en ekelt gang, og med ryggen mod mål laver han en 180 graders vending og sender bolden ind bag målmanden, der stod og så meget forbløffet ud ligesom Brian selv!

Nu kunne DGL for alvor smage sejren og fik tilkæmpet sig en masse gode chancer til bl.a. Barker og Ruben der havde fået løbeskoene på i dagens opgør. Førstnævnte får da også skabt sig en mulighed foran mål, som bliver fint pareret af FC Jura keeperen, men som enhver anden angriber med målnæse står Brian klar og smækker bolden i kassen til 3-1. Der var nu kommet ro over DGL spillet og der blev spillet fornuftigt med god ro på bolden og god kommunikation imellem kæderne. Det glipper dog kort da Rand vælger at bruge hænderne til at stoppe bolden med lige uden for feltet hvilket sender ham ud på en kort tænkepause. Igen er DGL i undertal, men FC Jura havde heller ikke held med dommeren og kort tid efter fik de også vist en mand ud for en meget tvivlsom kendelse.

Ud af det blå hiver Barker så lidt af et pragtmål op af hatten, da han modtager bolden lige uden for feltet og lister bolden op i krogen med en velplaceret inderside, der tog lidt af en drejning i luften inden den kyssede indersiden af stolpen oppe ved trekantssammenføjningen til stor begejstring for det veloplagte og talstærke DGL-publikum!

Kloster var også tæt på at komme på måltavlen i slutningen af 2.halveg, men ifølge ham selv, tog bolden et skidt hop lige inden afslutningen i feltet, hvilket sendte bolden langt ved siden af mål til stor ærgrelse for ham selv!

I spillets slutfase får FC Jura tilranet sig en kasse mere på lidt sløv opdækning i forsvaret, men sejren var i hus og DGL kunne indkassere 3 point mere og hente sin 7. sejr i hus!

Slutresultat: (2-4) FC Jura – DGL 2000

Stemmer:

Brian: 10
Simon : 4
Barker: 4

Leth: 2

Torben: 1

Anders Sørensen: 1

Ruben; 1