Scroll to top

Kampprogram til vestjyskBANK – Mitre Cup

På lørdag løber DGLs traditionsrige sommerturnering vestjyskBANK – Mitre Cup af stablen. 14 hold stiller start i tre puljer fordelt efter niveau. En pulje med hold rangerende fra Jyllandsserien til Serie 1, og to puljer med hold fra serie 2 og 3.

Vi kan blandt andet glæde os til et gensyn med stærke Vatanspor, som tidligere har vundet turneringen flere gange. Andre prominente mandskaber, der stiller til start i den højst rangende pulje, er DGLs lokalrivaler fra Aarhus, Skovbakken og CIF.

I de to andre puljer skal vi stifte spændende bekendtskaber med hold som Hadsund og HØST IF. Og selvfølgelig vores bysbørn fra TST.

I det hele taget er der masser af god fodbold på programmet, når turneringen afvikles på lørdag d. 2. august. Vi ser frem mange spændende opgør og godt humør, og så håber vi selvfølgelig på mange tilskuere.

Første kamp i alle tre puljer er kl. 10:00. Og det hele foregår på DGLs baner i Tilst. Se hele kampprogrammet her.

Vi ses til go’ fodbold 😉

// DGL 2000