Første kamp i sæsonen for DGL’s mægtige serie 6 hold.

Duggen faldt tungt over 8381 Tilst denne formiddag, 14 flotte mandfolk i deres bedste alder mødte op mere eller mindre for sent. Lugten af gusten omklædningsrum sneg sig nærmere da flokken drejede om hjørnet og ind i det brune vådrum. Dagens modstander var FC Rangers, det blev diskuteret livligt hvad det egentlig var for en klub, nogle mente det engang var nogle rockere, andre mente knallertbande. Til sidst blev det kogt ned til at det startede vidst med en fyr der hed Lars fra Hasselager der var god til Sensible Soccer og kørte på en tunet Suzuki FZ 50.

DGL havde på dagen udsædvanligt mange venstre benede til start, og dermed som alle ved, meget elegantier og aristokratisk prægede, vi følte os selvsagt allerede meget finere og rigere end pøblen inde ved siden af.

Efter et slattent kampoplæg skulle følgende 11 udgøre startformationen for den sort/røde bølge.
Viktor
Dines Henrik Asger Alnor
Pihlen Mark Bech Ørhøj Kynde
Hvidberg Jakob Lauridsen
Munkholm
Lundsgaard
Jeppe

En meget lavstammet dommer nærmere sig i det silende regnvejr, og tiden stod stille da det gik op for alle at væsenet var hunkøn. Der blev friskt joket på sidelinjen om hun kunne trække det røde kort op af bukserne hvis det var den tid på måneden, og Carl Martin tilføjede at han ikke håbede hun kunne trække et gult op dernedefra i hvert fald.

KICK OFF!!!

DGL satte sig hurtigt tungt på spillet, med faktisk en gang udmærket pasningsspil. Efter et par gode chancer tog Ørhøj sagen i egen hånd fra 25 meter, og placerede den oppe mod krogen, hvor selv hvis keeperen ikke havde haft korslagte arme, ikke kunne nå til den.

Alt var fryd og gammen, men så oh ak og ve, første gang efterkommerne af Lars fra Hasselager nåede op på DGL’s banehalvdel og fremtvang sig et hjørnespark lå bolden i rusen til 1-1 http://38.media.tumblr.com/e4f50b80bf782f4a4ccb1b76278687a5/tumblr_mip37miw1U1rmqqbro1_250.gif

DGL spillerne var for en kort periode lammede, men da bolden igen blev sat i spil fandt vi hurtigt ind i vores rytme igen. Mark Bech og Ørhøj spillede en god kamp på midten, og vi fastholdt igennem dem overtaget på kampen. Bang! Jakob Lauridsen er først over en retur og sparker den sikkert i mål, som tak bliver han straks pillet ud og Jeppe kommer på banen.

Et mål der er set 4000 gange i DGL’s historie, bliver scoret da Alnor rammer en halvskaldet mand på hjørne, denne gang er det ikke vestegnens tabte søn Marc Nielsen, men derimod den mindst ligeså hårfattige men dog en my mindre Jeppe der har sidste pillede tinding på kuglen 3-1.

Hvidberg får kort efter en sukkerball fra Mark som den gamle løber op??? og scorer sikkert, 4-1 og pause.
Der blev spist chips i pausen, medbragt af de fans der trodsede regnen, så laissez-faire var stemningen, Ørhøj fik dog lige mindet os om at det var dem der også var mega ringe, altså Rangers ikke vores tilskuere eller chipsene. Vi tyggede af munden og blev enige om at køre dem over, så 10 mål blev målsætningen.

Det blev dog Rangers der kom på 4-2 inden Hvidberg og Jeppe fumlede 1-2, og Jeppe til sidst sparkede bolden på den mest nænsomme måde med ydersiden af storetåneglen forbi den meget passivt liggende keeper. Hvidberg scorer til 6-2 efter fint opspil,
Jeppe scorer til 7-2 på halvakrobatisk vis.

Calle synes det er synd for Rangers og scorer selvmål.

Det bliver 8-3 da Asger hvæser den op i krogen stående fra en god 28 meters penge, Hvidberg scorer til 9-3 hvorefter en Rangers spiller i ramme alvor siger: nu skal vi ikke falde helt sammen?

10-3 da Jens Kruse Ørhøj for anden gang sparker langt udefra mens keeper ser til og målsætningen er nået.
http://38.media.tumblr.com/84c6de2f632d61cdf2f94503a16e26b8/tumblr_muswalEyHC1soa9t6o1_500.gif

Hvidberg gør det til 11-3 på et mål der sikkert ligner et af de andre, jeg stod lige og tænkte på hvad jeg skulle have til frokost.
12-3 da Jeppe vifter en forsvar væk på Pihlens sukkermad, og serverer den på fifa maner til fremstormende Jakob Lauridsen.

Pift Pift og slut, vi siger tak for kampen og Rangers gik straks i gang med at se om man kunne oprette en serie 7 pulje.

Tak til trofaste fans K og Julie. Der er kamp igen på torsdag og det bliver skægt.

Kampens spiller blev Mark Bech Hansen der nu absolut ikke bliver til at holde ud at høre på.

//J. Marcussen