Scroll to top

S4: DGL 2000 – Lyseng

Det var en MØRK og STORMFULD aften.. eller nok nærmere en grå søndag eftermiddag. Et muligt skybrud kunne ødelægge det gode humør hvornår det skulle være.

De aldrende talenter på DGLs 3.hold tog imod nogle store, unge drenge fra Lyseng. Lyseng ville ha’ toppet puljen, hvis det ikke var fordi, de havde brugt 4 ulovlige spillere imod BSS Sport, som derfor fik vendt nederlag til en skrivebordssejr.

Gad vide om det har noget at gøre med deres manglende holdkort på DBU app’en?

Anyways, på sidelinjen var der troppet godt med DGL støtter op. De var reelt set nok kommet for at støtte 4.holdet, som jo har ry for at lave kampene om til de rene goal-shows, blot uden Peter Schmeichel og/eller Jes “the Dorf”-Petersen, og heldigvis for det da.
Nå, men FC Gnu, som var dagens modstander for netop 4.holdet, levede, fuldt op til deres ildelugtende navn og aflyste kampen uden at informere DGL – så nu var sidelinjen spækket med, næsten sort/røde klædte roligans og en hund, i familie med Barker, vist nok. Alle var de sultne efter Go Fubol’. Det måtte evighedstalenterne på “Hold C”(pædagogisk navnegivning) så give dem.

Humøret i truppen var også højt. Specielt da debutanten Lasse Just fandt ud af at vores kære cypriotiske Målmand, Sotiris kom fra —-spoiler alert—: Cypern! -og er på udveksling via Erasmus – ligesom Just havde været Erasmus-udveksling på Cypern! Ingen øjne var tørre. Så var der ellers lagt op til god forbindelse mellem målmand og forsvar! No homo.

Så langt så godt! Og kampen er ikke engang fløjtet igang endnu!

Men det blev den. Vi startede lidt på hælene og blev derfor løbet ned af nogle hurtige unge gutter. Specielt Ruben og Simon fik noget at se til i vores højre side, men de afværgede på flotteste manér med hjælp fra Just og Mundse. Og det er så her, at jeg kommer i tanke om startopstillingen, som følger:

                  Sotiris
Thomas S./Just/Mundse/Simon
                 Anders S
Fribo/Primsø/Abel/Ruben
                 Barker

Subs: Jeppe og Kynde

Som kampen skred frem kom vi bedre og bedre med og havde et lille overtag til sidst i 1.halvleg. Et overtag som bar frugt da Ruben, med et af hans velkendte, yderst energikrævende, rushes op af højrefløjen, slog bolden indover. Hele Tilst holdt vejret, da Barker kastede sig frem for akkurat at få ram på bolden, som var blevet rettet af, af en modstander; 1-0 til stor begejstring for de 3.200 tilskuere.

Efter et par farlige hjørnespark, hvor især ‘Store’ fra Lyseng, (ja det kaldte de ham meget passende) på trods af dobbeltopdækning af jeg selv og Just, havde et par store chancer tæt under mål. Jeg siger jer; han var stærk som en bjørn!

Men 1.halvleg sluttede og hverken skybrud eller Lyseng var kommet på tavlen.

I 2.halvleg kom Lyseng buldrende ud og jeg husker specielt Mundse og Just gøre deres bedste, for at vi kunne holde nullet langt hen i kampen. Dog må en af Lysengs spillere græmme sig gevaldigt, da han missede på et frit mål inde i feltet – han brugte vist nok det, meget, meget kolde ben.

Meget symptomatisk skulle der en dødbold til, før at Lyseng kom på tavlen. 2. eller 3. bolden fra et frispark blev sparket fladt i nettet til 1-1 og så havde mange af os nok set Lyseng trække det længste strå i kampen, da de virkelig havde presset os i bund.

Bold-guden var med os, da en bold som ‘vist nok’/’måske’/’måske ikke’ var inde, ihvertfald ikke blev dømt inde. Thomas sparkede den væk på stregen, sådan! Sjovt nok var Lyseng slet ikke i tvivl om, at den var inde. Jeg er sikker på de også så netmaskernes blafren.
Dette hjalp ikke ligefrem på kærlighedsforholdet imellem Lyseng og dommeren. De unge, virile og iltre Lyseng spillere fjernede fokus fuldstændig fra deres eget spil over på dommerens ageren i resten af kampen. Dette resulterede blandt andet i flere gule kort, heriblandt en udvisning efter en grim tackling på Simon.

Da kampen nærmede sig sin afslutning ville Abel pludselig lege med. Det var også begyndt at regne, så det var sikkert koldt for ham at stå stille og beundre den ene kraftanstrengelse efter den anden, af makkeren på den offensive midt: jeg selv. Nå men ud af skoven kommer Abel gående og Fribo tænker, at han hellere må aflevere til ham. Abel valser lidt ned mod deres keeper, udenom ham, dækker bolden godt og glider af på en forsvarer og lægger den overlegent i rusen til 2-1. Jublen vil ingen ende tage …og dog, men efter lidt neglebideri på sidelinjen blev kampen fløjtet af: 2-1 til De Gale. Hurra! Og så var der ellers chips, gifler og bajre ‘én masse’.

Stemmerne fordelte sig således at Just fik 10(!) mens Abel og Primsø fik 2 hver, og et par enkle stemmer her og der – ingen nævnt ingen glemt. Her var jeg så stor af mig, at jeg straks tog ansvaret for referatet.

C-Holdet ligger nu på 2.pladsen med 9 point, 1 point foran Odder som dog har en kamp mindre (imod 1.pladsen fra BSS). Der er iøvrigt kun 1 points forskel på 2-5. Pladsen i noget man roligt kan kalde for en dynamit pulje.

Hvis du har læst helt her til er jeg imponeret, og vil gerne sige tak for din tid og tak for god fight til de herrer!

Godnat, og sov godt.

//Primmer