Månedens spiller – April – Anders Christian Larsen

Navn: Anders Christian Larsen
Alder: 29 år

Hvad laver du til hverdag?
– Mange forskellige ting, men jeg bliver betalt af Silkeborg Kommune for at kalde mig Idræts- og Fritidskonsulent.

Hvor lang tid har du spillet i DGL 2000?
– Jeg har spillet i DGL siden vinteropstarten 2007, så det er efterhånden nogle år siden. Dengang spillede førsteholdet i S3, andetholdet i S5. Og så kan jeg faktisk ikke huske, om der var flere hold!

Hvad spiller du på banen?
– Tja… Lidt af hvert er vel det bedste svar. Morten Olsen ville nok kalde mig en polyvant type, idet jeg både har spillet back, midterforsvar, kant, midtbane og angriber i min tid i DGL. Og jeg har faktisk også stået på mål i et par kampe (med flere drops til følge). Hvis jeg helt helt selv skal vælge, vil nok helst spille noget offensivt. Men vil alle ikke det;)

Hvad forventer dine holdkammerater af dig på banen?
– Jeg håber, de forventer det samme af mig, som de forventer af alle spillere på holdet. Jeg forventer i hvert fald af mig selv og mine holdkammerater, at vi spiller for at vinde og yder alt, hvad vi kan for at opnå det. Langt hen ad vejen er det jo vores værdier “vilje til sejr” og “klubånd”, som gerne skulle skinne igennem på banen, når vi spiller. Og så er det klart, at fordi jeg har været i klubben i mange år, er det måske forventeligt, at jeg er med til at gå forrest med fight og lyd osv. Og det håber jeg da at kunne leve op til:)

Hvad bidrager du med til dit hold og klubben?
– For det første har det altid været relativt nemt og sjovt at bidrage i DGL. Både på og udenfor banen. Klubben har jo et helt unikt miljø, så man på en eller anden måde bare får lyst til at hjælpe og bidrage, hvor man kan . Som jeg nævnte ovenfor prøver jeg derfor at gå forrest på banen. Og så har jeg af flere omgange engageret mig i frivilligt arbejde uden for banen. Netop fordi det er nemt og rigtig sjovt. Så på den måde føler jeg også, at DGL bidrager til mig, ved at jeg bidrager til klubben.

Hvor ser du DGL om 5 år?
– Vinteropstarten har vist, at vi stadig lykkes med at tiltrække og inkludere nye spillere. Så jeg ser DGL være en stærk klub om fem år. På banen såvel som på det organisatoriske plan. Klubben har en super kompetent bestyrelse, som har gang i mange spændende ting. Så jeg er sikker på, at DGL går spændende tider i møde. Om det lige hedder DS osv. vil jeg ikke kloge mig på. Jeg vil snarere sige, at DGLs brand og navn garanteret er endnu stærkere om fem år. Ikke bare lokalt, men i endnu højere grad også regionalt.

Hvis du ikke spillede i DGL 2000, hvad ville du så bruge din fritid på?
– Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tænker ikke, at jeg stopper i klubben foreløbigt, så forhåbentlig skal jeg ikke gøre mig de tanker:)

Men man kan jo nemt få få sine motionslyster styret. Så kunne jeg løbe en tur eller starte til crossfit. Men sammenholdet og fællesskabet, som findes i DGL, bliver svært at finde andre steder, tror jeg. Så derfor gør jeg mig ikke tanker om at stoppe.

Hvor mange procent betyder hhv. træning og talent? Hvad er du resultatet af (indsæt gerne egne/flere kategorier)?
– Godt spørgsmål. Både talent og træning er vel vigtige ingredienser for at blive en god spiller. Og de hænger vel uløseligt sammen. Hvordan vægtningen bør være, vil jeg lade andre, klogere folk sige noget om. Men uden træning kommer man ikke langt, er min erfaring, og samtidig skal man have en portion talent for overhovedet at synes, at det er sjovt at spille fodbold, tror jeg.

I mit eget tilfælde, og nu har jeg jo aldrig spillet på noget eliteniveau, er jeg nok et produkt af, at alle andre i min klasse spillede fodbold. Og så skulle jeg da også. Så jeg er nok mere resultatet af et socialt sammenhold omkring fodboldklubben end både træning og talent.

Hvem er dit kvindelige idol og hvorfor? – Du må ikke sige din mor eller kæreste!
– Jeg har ikke rigtigt nogle idoler som sådan. Min kæreste har dog lige læst “Hvor solen græder” af Puk Damsgård. Og den og hende er hun vældig begejstret over. Og hun er sgu da også sej. No bullshit journalist, der dækker krig og ufred i Mellemøsten, uden at det bliver patetisk, og så skulle bogen være god. Så Puk Damsgård vil jeg gerne nævne.

Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw eller Slytherin? Men helt ærligt – hvor ville fordelingshatten højst sandsynligt sende dig hen?
– Og jeg har faktisk læst alle Harry Potter-bøgerne, selvom jeg gik lidt træt i de sidste tre. Måske fordi jeg var over 20 år, da jeg læste dem!:) Så derfor ved jeg, at jeg selvfølgelig ville blive sendt til Gryffindor sammen med Harry og resten af slænget. Dem, der sendes til Gryffindor er nemlig nogle modige og stærke typer, hvorfor jeg ville passe fint ind;)

Hvilken sang kan med garanti få dig ud på dansegulvet, og hvorfor?
– Der er mange. To kan jeg dog med sikkerhed nævne. Den ene, en klassiker, som vi ofte gik amok til til klubfest, og en af de første sange der fik mig på dansegulvet, er Scooter – How much is the fish. Den satte i hvert fald gang i hele Aalborg-området der i de sene 90’ere. Og hvis den kom på, ville jeg nok bassarme den lidt:).

Gabry Ponte – Geordie er anden klassiker. AaBs uofficielle slagsang og soundtracket til sommeren 2005, da jeg blev student. Begge sange ønsker jeg på playlisten til næste DGL-fest!;)

Hvorfor er du (stadig) i DGL?
– Hygge, Klubånd, Vilje til sejr, Åbenhed og Respekt.

2 comments

Comments are closed.