Lørdag d. 30 maj

Kære nuværende og tidligere aktionærer, venner af DGL 2000 og andre interesserede,Igen i år inviterer DGL 2000 klubbens medlemmer, venner, sponsorer og ikke mindst aktionærer til Aktionærdag 2015! Herlighederne finder traditionen tro sted på hjemmebanerne i Tilst, hvor alle klubbens hold i dagens anledning skal spille kamp.

Ud over seværdig og underholdende fodbold vil vi på denne dag også trække lod blandt klubbens aktionærer, som alle har chancen for at vinde præmierne i årets første udtrækning.

Der er i 2015 præmier til en værdi af mere end 20.000 kr.
Til de der ønsker at deltage i lotteriet, men ikke har købt en aktie – eller hvis du ønsker, at købe flere, kan det stadig nås! Der kan købes aktier indtil vi rammer dagen her.

Til lejligheden vil vi tænde grillen og serverer lidt til ganen. Der vil være gratis øl, vand og pølser til alle aktionærer. Og tag da endelig børnene med – vi har en hoppeborg og mange andre muligheder for leg og spil.

Ligeledes fortsætter vi traditionen med kagekonkurrencen, som er åben for alle – så find din indre bager frem, og kreér dit mesterværk – Din indsats vil uden tvivl blive værdsat at ALLE i DGL 2000! #DGLskerKage

Programmet for dagen er som følger:

Hvornår? Hvad?
09.15 S4 vs. Torpedo AT
11.00 JS vs. Løgstør
12.30 Damerne vs. Torpedo AT
13.30 S2 vs. Galten
15.30 S6 vs. Sabro IF

Efter damernes kamp udtrækkes vinderne af præmier i aktionærtombolaen, og i pausen af S2-kampen mod Galten finder vi vinderen af kagekonkurrencen.

Samme dag vil der lige i nærheden være byfest i Tilst. Derfor gør vi folk opmærksomme på, at parkering kan blive en udfordring denne dag. Byfesten afholdes uden for Aktiv Center Tilst, så parkerings mulighederne i dette område vil være nærmest umulig. Vi opfordrer folk til at parkere enten på Langkjær Gymnasiums parkeringsplads eller ved Bilka på den anden side af Viborgvej. Der er gangstier, der sikrer let og sikker færdsel mellem parkering og banerne (se kort).

Vi ønsker alle på forhånd en god dag og gu fu’bol – vi glæder os til at se Jer!
Eventulle spørgsmål kan henvendes til:

Morapedi Mohapeloa – kommunikationschef@dgl2000.dk
Mads Wagner – sponsorchef@dgl2000.dk

Skriv et svar