DGL skulle ovenpå midtugens slagsmål mod Nørager rent mentalt forsøge at komme ovenpå. Samtidig skulle der følges på den seneste stime af sejre, som har betydet, at DGL inden dagens kamp indtog førstepladsen med 3 point ned til de nærmeste forfølgere. Dette skulle forsøges udbygget mod en af rækkens bundhold Grenaa, der inden kampen blot havde fået skrabet 5 point sammen mod DGL’s 15.
Der var altså med andre ord lagt op til et opgør mellem rækkens top og bund.

DGL kom godt fra start og fik lagt et massivt pres på Grenaa, der havde svært ved at holde fast i bolden, hvilket resulterede i flere boldtab midt på deres egen banehalvdel og bolde ud over sidelinjen.
Det gav gevinst efter blot 5 minutters spil. 1-0 til DGL.

Den gode indledning blev fulgt op af endnu et mål, da Tarik modtager bolden på kanten af feltet med ryggen til målet. Tarik vender rundt og sparker bolden op i hjørnet. Et fantastisk mål og DGL kunne gå til pausen med en føring på 2-0 og en fornemmelse af at være ovenpå i alle spillets facetter.

Det gode spil fra 1. halvleg fik DGL ikke med ud efter pausen, i hvert fald ikke i de første 20 minutter, hvor Grenaa får lagt et massivt pres, og da TC samtidig får et gult kort for en nødbremse 10 minutter inde i 2. halvleg, blev det et spørgsmål om overlevelse, hvor DGL ikke formår at holde fast i bolden, mens Grenaa får lagt spillet højere op. De får dog ikke udnyttet overtaget, og DGL får efter 65 minutters spil scoret til 3-0, hvilket reelt lukker kampen. Kort efter bliver det også til 4-0, og sejren er en realitet.

Den sidste del af kampen byder på store DGL chancer, der dog ikke bliver forvaltet til mål, og kampen ender fortjent 4-0 til DGL.
Da Søften samtidig tabte 1-2 til Vivild, trækker DGL nu yderligere fra i toppen med 5 point ned til rækkens nummer 2 – BMI, som venter i næste weekend.

Skriv et svar