I en tæt og jævnbyrdig kamp mellem DGL 2000 og Aalborg Chang tirsdag d. 3/5 kl. 19:00, var det Aalborg Chang der trak det længste strå og vandt kampen 1-2.

Det var en vigtig kamp der skulle udspille sig tirsdag aften på bane 1 i Tilst, hvor en sejr ville sende DGL op over Birkelse IF i tabellen.
Allerede under opvarmning var der god tænding og koncentration på, og selvom vi i første halveg ikke får mange ting til at lykkes, vinder vi mange af nærkampene på midten, som forhindrer Chang i at få etableret deres offensive spil.
Vi spiller i perioder noget okay fodbold, og fik indimellem også tilspillet os de chancer man kan forvente i en så tæt kamp. Et godt stykke inde i 1. halveg får Chang dog bragt sig på måltavlen, og der står 1-0. Dette skulle dog ændre sig, da Morten Møller 35-40 minutter inde i 1 halveg smækker en god bold ind i den forreste del af feltet på en standardsituation, og målræven Bloks får listet den ind over stregen, 1-1.

Set over hele kampen er der ikke mange store chancer i begge ender. Begge hold formår ikke helt at få omsat de chancer der opstår til mål, men de mange nærkampe og efterhånden mange frispark på midten er også med til at trække tempoet ud af kampen.
Da der er 20 minutter igen af 2. halveg får Chang tilkæmpet sig et straffespark, som bliver sat sikkert ind, 2-1 til Aalborg Chang. Dette trækker dog ikke livet ud af kampen. DGL fortsætter det hårde arbejde, og det skaber da også en del chancer i kampens døende minutter. Kampen ender dog 1-2, i en kamp, hvor banen ikke tillod det store tekniske spil men i stedet lå op til hård fight og intensive nærkampe.

JS DGL 2000 spiller næste kamp ude søndag kl. 13.30 mod Hornbæk SF.

/ Andreas Wind Jensen

Skriv et svar