DGL – Hirtshals – 7 – 0
Vi ved alle, at det eneste fodbold i sidste ende går ud på, er mål. Derfor vil jeg nu – uden videre – beskrive de syv mål.
Mål 1:
Et par hurtige pasninger centralt i banen, resulterede i, at Tarik (jeg refererer til mig selv i 3. person i dette referat) stod helt alene centralt i banen og kunne ligge bolden i en blød bue henover en back-kæde der, for første gang i kampen, men bestemt ikke sidste, stod meget højt på banen. Jakob Thorsted kunne derfor let overløbe den fra sin position på den centrale midtbane og udplacere Hirtshals’ målmand.
Mål 2:
I løbet denne sæson har vi ca. scoret 90% af vores mål på dødbolde. Hirtshals kan derfor være tilfredse med, at de kun lukkede 3 mål ind efter dødbold og derved sørgede for at holde vores dødboldsscoringsprocent nede på imponerende 43%! De har helt klart noget de kan arbejde videre med dér – og det er så det. Mål nr. 2 blev i øvrigt scoret af Andreas Wind efter et hjørnespark, der blev sparket af Magnus og snittet videre TC.
Mål 3:
Ved det 3. mål stod Hirtshals’ forsvar igen højere end Steve Urkels bukser sidder. Magnus kom til baglinjen og fandt en helt fri Tarik på kanten af feltet… nuf said.
Mål 4:
Dødboldsmål nummer 2. Magnus, TC og så Thorkild med sidste fod på bolden.
Mål 5:
Fra 2. halvlegs start var Rune Mønster kommet på banen og allerede på sit andet skudforsøg formåede han at udplacere den let-buttede Hirtshals-keeper, der næppe havde sin bedste dag (og dog… forklaring følger senere). Målet blev sat ind direkte på frispark – et frispark begået inde i feltet, i en situation hvor dommeren helt klart rakte en hjælpende hånd ud til et udehold i opløsning, men ak, lige lidt hjalp det.
Mål 6:
Vi kender alle historien. Nede 5-0 med en halv times tid tilbage, den smukkeste solskinsdag synes kun at være i grånuancer. Hirtshalsspillerne kigger rundt på hinanden – siger ingenting. Underlægningsmusikken begynder lige så stille at fortælle os, at der er noget i gærde. Et spirende håb. En solstråle bryder de grå farver. Musikken bliver højere. Spillerne løfter hovederne. De bidder tænderne sammen. Knytter næverne. Måske, kun måske, er det i dag de overvinder alle odds og gør det umulige muligt. Men som vi alle ved, så fornægter talentløshed sig ikke. Og kort efter 5-0 scoringen spiller en Hirtshalsspiller Pedi helt fri foran eget mål, hvorefter Pedi pænt spiller bolden hen til Rune Mønster, der let nætter for anden gang i kampen.
Mål 7:
Kampens sidste mål – og næstsidste detalje, var et smukt et af slagsen. Nicki havde bolden og Thorkild kom i et fint overlap. Bolden blev spillet dybt til Thorkild, som derefter sendte bolden ind i panden på Pedi, som 10 sekunder forinden allerede havde spredt vingerne og taget afsæt og derfor hang i halvanden meters højde inde i feltet og smukt pandede bolden i nettet. C. Ronaldo ville være stolt.
Tunnel på Nicki
Ingen regler uden undtagelser. Godt nok havde jeg proklameret, at jeg kun vil beskrive målene i kampen – men at undlade at forevige ydmygelsen af en holdkammerat ved at gengive hændelsen i dette kampreferat, er en chance som ingen bør lade gå fra sig. Hirtshals’ føromtalte let-buttede keeper kunne nok som den eneste holde karneval med et smørret smil på læben. Han fik en tilbagelækning af en forsvarsspiller, der hurtigt fandt skygge bag en DGL’er og derved tvang målmanden til at free-style. Nicki så sit snit til at komme på måltavlen og stak i rask sprint ned for at presse den ret ringe målmand. Det viste sig hurtigt, at hvad han ikke havde i hænderne, havde han i fødderne. Han sålede bolden lidt fra side til side og med et sofistikeret cut og et lille flick prikkede han bolden igennem benene på Nicki. Nicki måtte i stedet for mål og avancement på topscorerlisten, tage til takke med en meget lang næse – ca. lige så lang som skægget. Sjovt for målmanden, sjovt for tilskuerne, sjovt for alle andre end Nicki.
Kampens spiller: Kris – solid kamp, super fight – ingen mål, men heller ingen tunneller inkasseret.
Kampreferat: Tarik