Scroll to top

S3 – DGL 2000 vs Aarhus Juniors

Vi taber kampen 4-0 (2-0 ved pausen) hvilket må siges at være et fair resultat. Juniors var bedre end os på alle parametre og bliver helt sikkert en seriøs kandidat til oprykning i dette efterår. Efter en noget tam opvarmning får vi aldrig rigtig fundet det rette spændingsniveau hvilket resulterer i stort spilovertag til Juniors i kampens indledning. Efter 25 min spillet kommer vi bagud 1-0 efter at have tabt bolden på midten af banen, juniors udnytter situationen med en kynisk kontrascoring. I det 35. minut er den gal igen og vi kommer bagud 2-0 efter en ellers okay periode på 10-15 minutter fra vores side, ærgerligt! Efter pausen er spillet mere ligeligt fordelt, men vi formår aldrig, at blive farlige og skaber stort set ikke en reel målchance i hele kampen. Juniors får 2 dumme mål efter pausen og gør det til kampens slutresultat på 4-0.

2 kampe og 2 nederlag må siges, at være en dårlig start på efterårssæsonen, men vi må op på hesten igen og hente 3 point i vores kamp på onsdag mod FC jura, vel mødt!

/ Anders Nielsen

Post a Comment