DGL skulle ovenpå weekendens flotte 2-0 sejr over Viby forsøge at bygge videre i onsdagens midtugekamp mod Dronningborg.

Med en køretur i benene og lang arbejdsdag i hovedet var der lagt op til, at det mentale aspekt kunne komme til at spille en afgørende rolle.
De første 10 minutter bar da også præg heraf. DGL får ikke lagt det første pres ordentligt og har svært ved at få noget spil igang dog uden, at Dronningborg kommer frem til noget nævneværdigt.

DGL får langsomt ædt sig ind i kampen og begynder at få spillet sig ud af Dronningborgs pres. Det kaster et par muligheder af sig, men den sidste skarphed mangler, og spillerne går derfor til pause, som det hele startede; 0-0.

Det første kvarter af anden halvleg var med DGL-briller fantastiske. To hurtige mål, begge efter højt pres på Dronningborgs banehalvdel. Bloks som første målscorer efter fremragende forarbejde af Møller og Pedi. Pedi gør det selv til 2-0 kort efter. Et par minutter senere laver Pedi kampens detalje med en fremragende førsteberøring efter en lang clearing, desværre går den følte afslutning over mål.

Kampens største mulighed tilfalder Jeppe Borg, men det ellers skarpe højreben fra weekendes kamp mod Viby svigter, og han sparker bolden langt over mål.

Dronningborg formår på intet tidspunkt at få lagt et pres, og DGL kører derfor sikkert sejren hjem.

Kampens spiller (4 stemmer): Pedi

//Nikolaj Byriel-Øvall

Skriv et svar