Scroll to top

DGL 2000-Dronningborg B 0-0

DGL 2000-Dronningborg B 0-0
I det fine efterårsvejr tog DGL 2000 imod Dronningborg B på Tilst Stadion lørdag den 17. september.

DGL’s holdopstilling:

På mål: Steffen.
Bagkæde: Kris, Andreas, Øvall, Peter P.
Midtbane: Møller, Thorsted, TC, Thorkil, Lasse.
I front: Bloks

Den stærke bænk: Jeppe (som havde læst hjemmefra), Nicki og Steffen.

Banen var noget ujævn og tør, hvilket gav vanskelige vilkår for begge holds spillere.
Dronningborg lagde fra start af et godt pres på DGL, som i nogle situationer haltede lidt på clearingerne og i genpresset. Dette gjorde det svært for DGL at få gang i det etablerede spil, men de arbejdede sig lidt efter lidt ind i kampen.
Kampen var kun 10-15 minutter gammel, da Steffen laver en fabelagtig redning, som helt klart er årsag til at DGL ikke får en kod spand vand lige i hovedet.

Kampen bød på mange dueller, og diskussioner både på og udenfor banen og det blev da også til en del gule kort til Dronningborg, som i store dele af kampen spillede i undertal. Så respekt for deres arbejdsiver og løbeindsats.

Efter pausen bølgede spillet frem og tilbage og DGL sad mere og mere på spillet. Nogle store chancer til DGL i midten og slutningen af 2. halveg er tæt på at bringe DGL til føring, men Dronningborg slap med skrækken.
Bænken blev også ihærdigt taget i brug og gode forstærkninger i form af Jeppe, Steffen (som kom godt i gang efter en lang skadesperiode) og Nicki blev taget i brug, men lige meget hjalp det, bolden ville ikke i mål og derfor endte kampen 0-0.

Der var ca. 28,5 tilskuere på Tilst Stadion.

Post a Comment