Scroll to top

Nyvalgt bestyrelse holder 1. bestyrelsesmøde

 

Mandag d. 20. februar holdt den nyvalgte bestyrelse årets første møde. Et møde, hvor mange spændende emner blev diskuteret og vedtaget og hvor de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer blev informeret om forskellige tiltag. På dagsordenen var blandt andet følgende:

Træningsopstarten

Trænerteams

Dameafdelingen

Kommunikationsplan

Repræsentantskaber

Kommende events i DGL 2000

Den nye bestyrelse består af Mathias Hvidberg, som besidder formandsposten. 29-årige Mathias er regnskabschef hos Systime A/S, og har siddet i bestyrelsen siden 2013. Mathias begyndte som spiller i klubben i 2009. Lasse Mønster på 31 fortsætter som næstformand. Lasse har spillet i DGL siden 2005 og siddet i bestyrelsen siden 2010. Professionelt arbejder Lasse som erhvervsrådgiver hos Sparekassen Kronjylland. Michael Bækgaard, som er assistenttræner for 1. holdet er valgt ind i bestyrelsen som den nye sportschef. Michael er 32 år, har været tilknyttet DGL i et år og er til dagligt adjunkt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Thorkil Mahler Christensen på 25 år er bestyrelsens nye økonomichef, men er langt fra et nyt ansigt i DGL. Thorkil har været tilknyttet klubben i seks år, og spiller på 1. holdet. Arbejdsmæssigt går økonomichefens hverdage som ejendomsadministrator i Aarhus. Henrik Aaen Mortensen har skiftet post i bestyrelsen og løfter nu opgaven som sponsorchef. Henno er 32 og har været i klubben i ca. tolv år. Sponsorchefen er til dagligt business analyst hos Whiteaway og Skousen. Jimmy Dalsgaard fortsætter som materialechef. 30-årige Jimmy er team leader og maskiningeniør hos Tech Invent A/S. Han har spillet i klubben siden 2013 og har været medlem af bestyrelsen to år. Joan Kynde Christensen tiltræder som ny kommunikationschef. Hun er 27 år, jobsøgende og har spillet på dameholdet siden 2015. Joan er trådt ind i bestyrelsen i år.

I forhold til repræsentantskabet har vi fortsat brug for jeres hjælp. Til sponsorteamet har Thomas Wolf meldt sig, Henno har dog brug for to raske hjælpere ekstra. Til turneringsteamet har Nikolai Øvall meldt sig som ansvarlig – her kan vi ligeledes bruge minimum to personer, til at understøtte Nikolai. Thorkil har fået hjælp af Peter Præstegaard som fondsansvarlig og kan rigtig godt bruge en hjælper mere. Til kommunikationsdelen ønsker Joan gerne to-tre hjælpere. Tag fat i os, hvis I vil vide mere om, hvad hjælpen indebærer, eller hvis I vil melde jer til at hjælpe.

For at DGL 2000 kan blive en endnu bedre klub at være medlem af, så husk på vores værdier åbenhed – respekt – klubånd – vilje til sejr – hygge

Manifestet finder I her:

http://nyside.dgl2000.dk/wp-content/uploads/2015/10/KlubManifestDGL2000-2017.pdf

Husk også at like DGL 2000 fansiden på facebook: https://www.facebook.com/dgltotusinde/?fref=ts

Det fulde referat fra mødet, findes på:

http://nyside.dgl2000.dk/wp-content/uploads/2015/10/Bestyrelsesmøde-20170220.pdf

Til sidst minder vi om, at bestyrelsen altid gerne vil have respons, feedback, idéer og lignende fra alle i klubben!

Post a Comment