1. holdets træner fra sidste sæson David Kiær Nielsen, 37, fortsætter som træner for 1.holdet i DGL 2000. Han får i år selskab på sidelinjen af Michael Bækgaard, som begynder som assistenttræner.

David, der siden 2015 har været træner i DGL 2000, arbejder i udviklingsafdelingen i DBU, hvor han arbejder på, at gøre det nemmere for forældre/trænere, at være frivillige trænere rundt om i klubberne. Her har han specielt fokus på børnefodbold. Allerede som 15-årig blev David træner og har siden da kun holdt få, mindre pauser. Klubberne Sejs/Svejbæk IF, VRI, AGF, Lyseng, VIK, Skovbakken, Brabrand og Odder har alle haft fornøjelse af, at have David som træner. David har som barn selv spillet meget fodbold og er ligeledes uddannet i Idræt fra København og Aarhus Universitet.

Assistenttræner Michael Bækgaard på 32 er til daglig sprogrøgter og ordkløver på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har kun været i DGL 2000 i et år, men har et særdeles godt kendskab til klubben som modstander, da han i 10 år var tilknyttet Vejlby IK – gennem årene både som assistent og spiller.

Målsætningen for Jyllandsserieholdet er, fortsat at spille i Jyllandsserien til efterårssæson – altså en placering blandt de bedste fem hold. Der er naturligvis også fokus på, at holdet udvikler sig og fortsat spiller go’ fu’bol. Det skal ske gennem styrkelse af “en kultur, hvor alle træner hver gang og prioriterer holdet højere end sig selv“, udtaler cheftræner David.

Skriv et svar