I dag tager DGLs Jyllandseriehold for alvor hul på sæsonen med årets første turneringskamp. Drengene er på hjemmebane og forventningerne er i top. Vi har taget en snak med anfører Nikolaj Byriel-Øvall forud for kampen. Læs om anførerens tanker og forventninger forud for kampen her.

Vi møder Brædstrup i sæsonens første kamp på hjemmebane i Tilst. Vi glæder os til at komme i gang igen efter en lang opstart. Det er altid noget andet at spille om point. Det har været en spændende opstart, hvor vi har arbejdet rigtig meget med et nyt system – især med henblik på, at score nogle flere mål, end tilfældet var i sidste sæson. At et nyt system skulle indarbejdes, har kunne ses i træningskampene. Vi har ikke vundet en kamp endnu, men jeg er fortrøstningsfuld. Jeg er overbevist om, at vi har gemt sejrene til, at der er point på spil. Træningen de sidste par uger har været rigtig positiv med den rette tænding og intensitet. Stemningen i truppen er god, og der er godt humør hele vejen rundt. Der er kommet nye spillere til, som har budt rigtig godt ind. Det ser rigtig spændende ud for den kommende sæson. Vores form har været opadgående i de sidste træningskampe, hvor forståelsen for det nye system er ved at bundfælde sig, mens de indbyrdes aftaler også er ved at sidde der. Jeg tror på, at hele opstartens anstrengelser kulminerer med en sejr på søndag. Men det bliver en hård kamp, der uden tvivl vil være præget af nerve og intensitet. Den første kamp er altid svær. Det kommer til at koste blod, sved og tårer fra alle mand. Vi er toptændte og glæder os til at komme i gang.

Mød op og støt klubbens 1. hold på hjemmebanen i Tilst kl. 14.15. #respekt for drengenes #viljetilsejr. Kom ud og hep og vis #klubånd – der vil sikkert være øl på sidelinjen og masser af #hygge.

Skriv et svar