På en varm sommeraften i maj tog DGL fredag imod et Søften mandskab, der på forhånd var stort kendskab til. Et hold med en giftig offensiv men med en tilsvarende vaklende defensiv, hvor især deres keeper var i sit gavmilde hjørne i det omvendte opgør.

David udtalte følgende om kampen:

– “Vi mødte Søften fredag aften i lækkert solskin på Tilst Stadion. Vi startede fuldstændig forrygende ud og havde en friløber efter 15 sekunder fulgt op af en stor chance på riposten og endnu en chance efter en nedfaldsbold på den efterfølgende standardsituation. Herefter gik der 75 minutter, før vi igen lavede noget, der mindede om en chance. Gæsterne satte sig på det hele, og selvom de ikke vadede i chancer, så var det mere end fortjent, de førte 2-0 med et kvarter tilbage. I den mellemliggende periode havde vi spillet 20 minutter i undertal, heraf ti uden målmand, og set Søften score på straffe og på en gigantisk fejl i vores defensiv på noget så ufarligt som et udspark fra keeperen, som endte med at give en assist. Men da Søften et kvarter før tid fik en ti minutters udvisning og vi satsede butikken med kun to mand tilbage, blev det for meget for dem. De var trætte af varmen, manglende udskiftningsmuligheder og det hårde arbejde, de havde leveret Indtil da. Vi scorede to gange i den periode og hentede et uhyre vigtigt, men også “lidt” ufortjent point. Ros til gutterne for at hive sig op til sidst og ikke tabe modet på en dag, hvor meget lidt fungerede”.

Med en scoring, en assist og 9 stemmer løb Store med titlen som kampens spiller. Store udtalte efterfølgende: “Min favorit dribling er et træk og så en tackling forbi modstanderen”.
Vi håber i fremtiden at få lov til at se mange flere af Stores signaturdriblinger.

//Nikolaj Byriel-Øvall

Skriv et svar