Som afslutning på foråret 2013 og efteråret 2013 har DGL 2000 indgået en aftale med DBU om at afholde to fodboldfitness-samlinger inden sommerferien og to efter sommerferien. Samlingerne inden sommerferien finder sted den 25. juni og 1. juli fra 18.30 – 20.00.

Har skal vi skal drible, skyde på mål, spille 5:5 til små mål og spille fodboldgolf. Det er træninger, som er åbne for alle, ung som gammel, børn og voksne, pensionister, kvinder som mænd – selv tidligere DGL-stjerner kan være med 🙂

Det eneste, du skal gøre for at blive en del af dette spændende event, er at møde op på dagen – eller begge dage. Samlingen den 1. juli afholdes ved banernes bag svømmestadion på Ingerslevs Boulevard. Den 25. juni foregår det på vores hjemmebane i Tilst. Du skal selv medbringe tøj og fodtøj, som du kan spille i, og så skal du selvfølgelig huske det gode humør og din fantasi. Bolde og andet udstyr stiller DGL til rådighed.

Samlingerne bliver forestået af fire af klubbens store profiler: Niels ”Bangsbo” Hjælm Kristensen, Lasse ”Kvist” Mønster, Troels ”Agger” Juul Hansen og Anders ”plæneklipper” Christian Larsen – bistået af klubbens Svend ”højskole-gøngehøvding” Hansen.

I forbindelse med samlingen den 25. juni vil der efterfølgende være fællesspisning i cafeteriet i Tilst, hvor man for den nette sum af 50 kr. kan få et måltid mad, mens man evaluerer på træningens strabadser. Tilmelding til fællesspisningen gøres via facebook, hvor en invitationen følger senere på måneden, eller ved at sende en mail til kommunikation@dgl2000.dk.

Inviter derfor din onkel, fætter, ven, kæreste, mor, nabo, kollega, eller hvem, du ellers tror, kunne være interesseret i at prøve kræfter med en omgang sjov og alternativ fodbold. Kom glad og find din indre Messi eller Ronaldo!

Læs, hvad DBU skriver om Fodboldfitness her.

Hvis du vil vide mere om de enkelte træninger er du velkommen til at rette henvendelse til vores sportschef, Svend Hansen, på sportschef@dgl2000.

Skriv et svar