Lørdag den 1. juni afholdte DGL årets aktionærdag. Med hoppeborg, grill, kagekonkurrence og mange tilskuere var dagen en stor succes, og vi glæder os allerede til næste sæson, når vi igen inviterer til hygge, fodbold og ikke mindst hoppeborg 🙂 Herunder bringer vi en række stemningsbilleder fra dagen.

Trods den tidlige mødetid på en lørdag var der godt humør over hele linjen,
og alle gav en hånd med, da pavillioner og køleskab skulle sættes op.

Hoppeborgen var et større projekt 🙂

Første mandskab, der skulle i kamp, var serie 4-holdet. Opvarmningen udgjordes blandt andet
af en omgang øvelser i rundkreds.

Modstanderen fra VRI var desværre en tand skarpere end DGLs talenthold, og de gulklædte løb med en 4-1 sejr.

Tilskuerne hyggede sig trods nederlaget og glædede sig til næste kamp.

Som DGLs piger skulle stå for. Solen var skarp, så trænerteamet klarede oplægget i skyggen.

 Kampen mod CIF sluttede som den startede – 0-0.

Det er god fodbold! Andetholdet i serie 3 var tredje hold på programmet. Igen var modstanderen VRI.

Igen var gæsterne fra Vejlby/Risskov det stærkeste hold, da kampen endte med et 2-3 nederlag.
Tilskuerne så dog stadig ud til at hygge sig.

Der var også tid til en tur på DGL-grillen. Her er det de seje piger, der styrer pølserne!

Sidste kamp var førsteholdets kamp mod KSC Harte fra Kolding. Drengene er koncentrerede og klar til kamp.

Og selvom det ikke blev til scoring i denne situation kunne førsteholdet med en fortjent 3-0 sejr
sparke sig til tops i sin Jyllandsserie-pulje.

Aftenen blev tilbragt i festligt lag, og vi glæder os allerede til næste sæsons aktionærdag.

Kagekonkurrencen blev desuden vundet af Frede med dette “Mesterværk” 🙂

Skriv et svar