INVITATION

SparKron Cup 2016

DGL 2000 er endnu en gang stolte af at kunne være vært for Aarhus’ eneste opvarmningsturnering til efterårssæsonen. Turneringen vil i år foregå lørdag d. 30. juli 2016 på Tilst Idrætsanlæg. Turneringen har haft vokseværk siden vi for 7 år siden lagde fundamentet til det vi gerne vil gøre til en tradition og en fast bestanddel af forberedelserne til efterårssæsonen for klubberne i og omkring Aarhus. Det gælder ikke kun herreholdene, hvorfor vi igen i år også inviterer kvindelige 7-mandshold.

Igen i år vil der blive opstillet store telte med mulighed for køb af sandwich, snacks, frugt, øl og vand. På sådan en sommerdag vil der naturligvis også blive tændt op i grillen, så man kan få sig en tiltrængt pølse med brød.

Som noget nyt i år arrangerer vi efterfest på baren Oops!, der ligger i hjertet af Aarhus. Indgangsbilletter, som inkluderer en gratis fadøl, kan købes i kiosken på dagen. Vi håber på at se en masse festglade spillere som vil runde dagens turnering af med os.

Ved holdtilmelding kontaktes Morten Borup Sørensen via mail (turnering@dgl2000.dk) eller på mobil (52 50 70 45).
Betaling foregår via bankoverførsel (Reg: 6180 Konto: 10655706).
Prisen er 800 kr. pr. herrehold. Husk at påføre klub, serie og kontaktperson på indbetalingen.

Betalingen er bindende. Tilmeldings- og betalingsfrist er fredag d. 1. juli, men i må meget gerne tilmelde jer hurtigst muligt, da det giver os de bedste forudsætninger for at lave et super stævne. Vi ser frem til en hyggelig dag med masser af fight, hygge og go’fubol’. Uddybende information (program, tidspunkter mv.) følger op til turneringsstart.

Sportslige hilsner
DGL 2000