Serie 4: DGL2000 – Aabyhøj IF

I hvad der må betragtes som et regulært topbrag fik DGL2000 besøg af Aabyhøj IF i serie 4.

Aabyhøj skulle vinde mod DGL for at være sikre på oprykning, mens vi kunne sikre oprykning med en sejr. Begge hold mødte derfor meget tændte op, og startede i et højt tempo. Aabyhøj lagde et højt pres fra start, men vi lykkedes flere gange at spille sig fint gennem presset.

Kampens 1. halvleg var præget af to hold der stod ganske fint på banen, og det var ikke meget begge holds målmænd havde at lave. Morten hev et par vigtige redninger op i midten af 1. halvleg, hvor Aabyhøj først fik en stor chance i åbent spil og derefter på hjørnespark. Vi kom også til flere halve chancer, dog uden at komme tæt på.

I 2. halvleg løsnede kampen sig en smule op, og begge hold kom til flere større chancer. Aabyhøj kom til et par store chancer, hvor Morten endnu engang viste sine reflekser på linjen (man skulle tro han stadig var i 20’erne med de reflekser). I modsatte ende kom Jeppe Borg til et par friløbere, dog uden at få prikket bolden forbi målmanden. Bloks brændte også et langskud hvor målmanden ellers havde været på skovtur. Med ti minutter igen fik Jon kæmpet sig til frit løb, hvor han dog blev hægtet lige ude foran feltet. Vi formåede dog heller ikke her at sparke bolden i nettet. De sidste ti minutter forløb med mange frispark, gult kort til Mark Johnsen.

Kampen endte 0-0 og vi måtte desværre pakke champagnen i tasken igen. Heldigvis har vi endnu en chance for at sikre os oprykning i dag kl. 13. Vi ser frem til et brag af en kamp og god opbakning på lægterne.

DGL damer mod Christiansbjerg IF

Referat af kamp d. 22/5-17 kl. 19

DGL 2000 – Christiansbjerg IF

Holdopstilling:

1. Vicky H Piilgaard
2. Trine Kristoffersen
3. Nanna Rossen Eskildsen
4. Trine Kristensen
5. Katrine Byberg Buur
6.
7. Joan Kynde Christensen
8. Nanna Rosenkilde Hjortshøj
9. Maja Høyer Sørensen
10. Heidi Søtang Jacobsen

DGL starter kampen, mod et rutineret Christiansbjerg hold. Der bliver lagt et godt pres fra starten. Et kvarter inde i første halvleg bliver Katrine Buur skadet, og må forlade banen med en brækket ankel. Den resterende tid af første halvleg er tæt og der bliver presset fra begge hold.

Anden halvleg starter Christiansbjerg med bolden. Efter ca. 15 min. får Joan bragt DGL foran med 1-0. Kort efter at bolden igen er givet op, lægger Heidi op til Nanna E, som scorer til 2-0 til DGL.

Kampen ender 2-0 over Christiansbjerg, på en solskinsaften.

Man of the match: Trine Kristensen med 4 stemmer

Silkeborg KFUM – DGL 2000

Undertippede Dgl 2000 slap fra mødet med rækkens mest stjernespækkede hold med skindet i behold. Med lidt held havde vi fået et point med hjem.

Silkeborg KFUM er et rigtig godt fodboldhold, som vi havde styr på det meste af kampen. Dog var der to af vores spillere , der glemte at dække op ved et hjørnespark kort efter vi var kommet foran 0-1. Og det var ærgerligt, at vi ikke kunne holde dem de sidste minutter, for Silkeborg-spillerne var begyndt at diskutere indbyrdes og med dommeren, fordi de ikke fik scoret, men målet gav dem lidt tro på det. De var ellers til at tale med, vores spillere holdt sig til aftalerne, så Silkeborg-spillerne ikke fik plads, lige indtil der kom et hjørnespark i vejen, og den var lidt hård ved os.

Vi var lige ved at stjæle et point, kampen viste, de ikke er usårlige, og i det meste af kampen havde vi dem der, hvor vi ville have dem. Silkeborg scorer desværre i kampens allersidste minut til slutresultat 2-1. Et ærgerligt nederlag, hvor vores målmand Steffen Sinding leverede en rigtig god indsats.

Forza DGL2000